Népolis

[GM Winnowill]

Népolis
Athias hovedstad og mulighedernes by

Alle nye spillere starter her, i hjertet af Athia.
Népolis er den suverænt største by på den nordlige del af kontinentet, og befolkningen er en særdeles broget flok sammensat af folk fra alle samfundslag, kulturer, nationaliteter, religioner, erhverv og niveauer. Bliver man først væk fra hinanden i vrimlen, skal man ikke have de største forvendtninger om tilfældigt at støde på hinanden på et gadehjørne, for arealet er enormt.

Hovedstaden består først og fremmest af en gammel bydel, der udgør kernen. Her står de ældste huse tæt sammen og læner sig op ad hinanden i alle mulige og umulige vinkler, lugten fra de nedlagte brønde i området er stærk, og det siges, at de lokale tyvebander gemmer både lig og skatte her. Der er dog aldrig nogen, der har undersøgt rygtet, for det er praktisk taget umuligt for en normalt bygget person at bevæge sig ned i de smalle, klaustrofobiske skakter. Det er ikke de mest attraktive boliger man finder i den gamle bydel, men stedet bliver benyttet af flere småguilds, der har deres daglige gang i de snuskede tavernaer i området. De fleste huse er sortbejsede for ikke at tørre ud i det lune klima, og ved middagstid fylder duften af det varme træ de smalle, brostensbelagte gader. Enkelte af de opringelige pladser er bibeholdt, og her kan man slappe af i ro og fred blandt snylteplanter og baggårdskatte, men meget andet end ukrudt blomstrer ikke langs husmurene. Hvis man er heldig, kan man finde udemærkede overnatningsmuligheder hos de lokale, men man bør se sig godt for, hvis man vil undgå at blive snydt, for kvaliteten er lige så svingende som den pris, man tilbyder de rejsende.

Den ydre del af byen er noget yngre, resultatet af en ambitiøs lensherre, der gerne ville stige i graderne. Byggeriet skete i flere etapper, og den inderste ring, der omkrandser den gamle bydel består primært af høje, smalle bindingsværkshuse med en masse små kanapéer og tårne. Det var omkring det tidspunkt på højeste mode at bruge kalk i stedet for beg, og derfor kendes hele det omkrandsende kvarter for sine hvide facader. Den yderste ring er derimod malet i alverdens glade farver, da lensherren ville imponere regenten med sit store værk. Af den grund er alle husene også bygget, så de bliver lavere jo længere ude de ligger. På den måde kan man fra landevejene se langt hen over tagene fra de nyeste huse og helt ind til den hvide krands. Et par store, imponerende stenmonumenter flankerer hver eneste af de formelle indgange til byen, men siden der aldrig blev bygget noget fast mur, er de udelukkende til pynt. På grund af den store tilstrømning af mennesker udvidder byen sig hele tiden med nye kvarterer af mere spraglet og forskelligartet karakter.

Overalt i den nyere del af byen finder man pladser og torve hvis omfang ikke er set mage til nogen steder i landet, og Népolis er netop berømt for sine enorme markeder. Hver aften oplyses disse pladser af hundredevis af forskelligartede boder, hvor bagere, syersker, smede, snedkere, kunstnere, skribenter og bryggere kæmper om de rejsendes opmærksomhed. Der handles med levende dyr såvel som forarbejdede ædelsten, så hvis man er heldig, kan man her skaffe sig alt, hvad man har brug for til sine rejser.