Vegetationen er sparsom, vandet i floden er krystalklart, og hver aften ruller kolde bølger af tåge ned fra bjergtinderne.

En konstant ærtesuppe-tåge hænger over de laveste bjergpas, men man kan ikke fare vild - for der findes ingen markerede stier.

Luften bliver tyndere jo højere oppe man kommer, og terrænet bliver stejlere.

De to tvillingefloder flyder sammen i denne sø, før de bruser videre ned gennem bjergene som Idafloden. Løvtræerne, der står her, er dybtfrostne, og det er ikke til at sige, hvordan de er endt her i første omgang.